Svampe er dejlige.

Jeg har altid interesseret mig for naturen – især fuglene har haft min interesse, men også svampene er jeg fascineret af. Det betyder at jeg ofte hjembringer svampe til nærmere studie, og – ikke mindst – til at være modeller for akvareller. Spændende former, smukke, beskedne farver og en livsform, der med styrke bryder frem gennem overflader, er noget af det, jeg også billedmæssigt finder spændende.

I virkeligheden har jeg haft den fascination af voksemåde længe før jeg begyndte at interessere mig for svampene. Nogle af de kunstnere, der har inspireret mit billedunivers meget, er Jørgen Haugen Sørensen og Gunnar Hossy, som begge i deres skulpturer har arbejdet med figurer, der brydes op af fremspirende svampelignende organismer (enkelte eksempler af Gunnar Hossy på hjemmesiden, Fotografier af dansk billedkunst) Jørgen Haugen Sørensen er rigeligere repræsenteret på nettet, men en skulptur ”Dunkedyret”, som også findes i en udgave ved Skive Kunstmuseum, er et eksempel på en sådan skulptur.

I tidens løb har sådanne fremspirende svampeagtige figurer fyldt en del i mine mere surreale, eller collageagtige malerier. De har nok en eller anden symbolsk betydning for mig, men jeg har svært ved helt at sætte ord på det (det er nok derfor jeg maler dem, og ikke skriver om dem). Måske er det noget med opløsning af det perfekte, eller måske noget med det organiskes magt til at opløse det teknologiske og civiliserede. Eller måske er det noget helt andet.

Men hvorom alt er, sker hvert efterår det samme: svampene kommer hjem, jeg kæmper som besat i en masse svampebøger for at finde ud af, hvilken svamp jeg har i hænderne (det er skide svært!). Endelig at prøve at forevige den med akvarelfarver – ikke arten, men sjælen i netop den svamp jeg har i hånden.

Flemming