For et par år siden skrev jeg denne artikel i Skolekunstforening MidtVest’s medlemsblad VISVA. Selv om den i første omgang var rettet mod lærere på de medlemsskoler, som foreningen udlånte udstillinger til,tror jeg den måske også vil kunne hjælpe andre, der ønsker at tale med deres elever om billeder.

Tal med Jeres elever om billederne!

Med jævne mellemrum hænger der en ny udstilling på din skole. Det er selvfølgelig i sig selv dejligt, men hvorfor nøjes med det??

I en tid hvor man konstant nedprioriterer alt hvad man ikke kan læse sig til, og som ikke har en direkte nytteværdi for vores erhvervsliv, er der også sket en løbende nedprioritering af det der har med billeder at gøre – ikke mindst faget billedkunst i folkeskolen. Dannelsesmæssigt ganske mærkværdigt i en tid, hvor noget der ligner tre fjerdedel af al kommunikation foregår via billeder i forskellig form. Hvis vore elever skal have en fair chance for at tilgå disse informationer med en rimelig kritisk sans, må de dels vænnes til at beskæftige sig undersøgende med billeder og, for at have en chance for det, dels at lære sig et sprog til at stille relevante spørgsmål til billederne.

Her er de skiftende udstillinger en glimrende mulighed! Samler du regelmæssigt dine elever til en samtale om de nye udstillinger, får du ikke kun givet dem chancen for en god oplevelse, men også for at tilegne sig en kritisk tilgang til billeder.

Hvad kan man så snakke med dem om? Det afhænger selvfølgelig dels af børnene og deres alder, dels af billederne. Men nedenfor vil jeg gerne pege på nogle emner, spørgsmål og temaer der kunne være relevante.

De kommer i en ikke særlig systematiseret form, men kan forhåbentlig være til hjælp. Og forresten! Skulle nogen af jeres elever finde på at skrive om nogle af billederne vil vi da forfærdelig gerne have mulighed for at præsentere det i VISVA. (Find bladene digitalt på hjemmesiden http://www.skolekunst.dk .)

Billedets tekniske frembringelse: Hvilke materialer er der brugt? Er det oliemaleri, akryl, akvarel, foto, collage, computerskabt, tegning (tusch, blyant), Grafik: Dybtryk (collografi, radering, ætsning mm.), Højtryk (Træ- og linoleumsnit, limtryk, tryk med fundne ting, stempeltryk …) . Serigrafi eller Litografi.

Hvilke værktøjer er der brugt, og hvilken indvirkning har det haft på billedets udformning? Hvilken bund og hvad betydning har det?

Hvordan billedet Fremtræder: Man kan se på billedets taktile udtryk: er overfladen glat, ru, blank, mat, ensartet, lagt i tyndt lag eller i tykke lag og er det taktile udtryk en del af billedets øvrige ”historie”?

Hvordan er billedets struktur mht. Materialets påføring: Bliver maling lagt på i et stramt forløb, eller bliver det lagt mere ”hulter til bulter” hvor tilfældighederne mere får lov at råde. Hvordan ligger penselstrøg eller skraveringer – efter et bestemt system eller mere tilfældigt. Holdes farver opakke(dækkende) eller transparente? – bliver farverne skumret på så farvelagene under får direkte indflydelse? Hvordan behandles penselspor – bliver de udvisket eller får de lov at stå? Får hele billedet tildelt en fælles ensartet overflade eller kan forskellige elementer f.eks. være mere eller mindre matte eller blanke..

Hvordan er der arbejdet med farver? Er farverne kraftige, rene eller mere afdæmpede? Er der hovedsageligt arbejdet i én farvefamilie eller når man i højere grad farvepaletten rundt? Hvordan med kontrastforhold – arbejdes der med små eller voldsomme kontraster? lys – mørke kontraster? simultankontraster, kvantitetskontraster m.fl. – er der meget brug af brækkede farver, eller bruges farverne rene? Er farverne naturalistiske, fantasiagtige, ekspressionistiske, kolde eller varme? og er der tegn på at der er brugt farvepsykologi og farvesymbolik? Er der i det hele taget farver? Hvis ikke så man har billeder i sort, gråt og hvidt hvad indflydelse har det?

Billedets komposition: Hvordan holdes billedet sammen, hvordan bevæges beskueren rundt i billedet, hvordan holdes billedet i balance og hvordan fanger billedet opmærksomheden? Her kan man se på billedets blikfang (hoved- eller indgangsfigur) – er billedelementerne indskrevet i en overordnet figur? Hvordan vandrer øjet rundt i billedet (er det en åben eller lukket komposition?) – Elementernes bevægelser – fysisk eller f.eks. blikretning. Elementernes (formernes og liniernes) rytmik og evt. mønstervirkninger. Hvordan fremtræder billedet rumligt? Er der lagt vægt på at elementerne er i fladen eller er der forsøgt skabt dybde – i så fald Hvordan? Farveperspektiv, atmosfærisk perspektiv, linieperspektiv (centralperspektiv, ydre perspektiv, topunkts- trepunktsperspektiv) størrelsesperspektiv, overlapning. Så er der formatet, og billedfladens opbygning (symmetri, tredeling, det gyldne snit, billedets akser mm.)

Billedets lys: billedet kan f.eks. være high key, low key eller der er brugt clair obcsur…

Synsvinkler o.lign. Her tænker man på hvordan beskueren ser på billedindholdet. Billedvinkel kan f.eks. være normalperspektiv, frøperspektiv eller fugleperspektiv. Vi kan se billedet i close up, halvtotal eller total. Vi kan se front, profil eller nakke og billedet kan indeholde en forgrund, mellemgrund og baggrund. Nogle billeder har et skævt perspektiv og nogle har et simultant perspektiv (eks. Mange Kubistiske billeder) og så kan der være tale om beskæringens betydning

Billedets Handling, budskab o.lign. Her kan man selvfølgeligt se på billedets direkte handling, men også på hvordan det fremkommer. Her er det også man kommer ind på forholdet til det omgivende samfund og den kontekst billedet er i. Man kan komme ind på graden af abstraktion (realisme? Naturalisme? Karikatur, skematitisk fremstilling…). Figurernes ageren (gestikuleren, ansigtsudtryk, øjenkontakt, positurer, rumlig adfærd, kropskontakt … ) Symboler (universelle, konventionelle, personlige) . Fremstillingskoncept (Naturalistisk, empatisk, antitetisk, idealiserende, refererende, allegorisk, symbolsk,humoristisk, sarkastisk, ironisk…) Man kan tage forholdet til det omgivende samfund op, sætte billedet i en historisk, tidslig sammenhæng og sætte det i forhold til kunsthistorien.

Man skal selvfølgelig ikke omkring det alt sammen med alle billeder, men lidt efter lidt kan man give sine elever en slags ”våben” til at nærme sig et billede.

FD